Bedøvelse
Når vi skal operere din hund, kræver det naturligvis at den er bedøvet. Det er et stort ansvar at bedøve et dyr, og det er en opgave som vi tager meget alvorlig, og den indstilling har vi, hvad end der er tale om et meget simpelt indgreb, eller om det er en længerevarende operation.
Af denne grund har vi her på klinikken investeret i det mest moderne og mest sikre anæstesi-apparat og alle vores bedøvelsespatienter bliver nøje overvåget under indgrebet, både med vores overvågningsudstyr, og ligeledes af en uddannet autoriseret veterinærsygeplejerske. Hos os går vi ikke på kompromis med dit dyrs sikkerhed.