LILLEBÆLT DYREKLINIK ER LUKKET PR. 1. DECEMBER

Vi takker af for denne gang - og håber at se jer alle på vores nye arbejdsplads hos Erritsø Favna Dyreklinik.

Vaccination af hund

Hvad er det egentlig vi vaccinerer vores hunde imod, og hvor ofte skal vaccination af hund gøres?

Herunder får du en grundig gennemgang af hvilke vacciner vi har mulighed for at give din hund og hvor ofte de skal gives.​

Hvalpe:

Har du fået et lille nyt familiemedlem så vil den oftest have fået første vaccination inden du overtager den. Anbefalingen er at hvalpe skal vaccineres når de er 8, 12 og 16 uger​

De vaccineres mod:

Hvis du kigger i din hunds sundhedsbog, vil du sandsynligvis finde et lille klistermærke hvor der står: DHP eller DHPPi​

D = distemper = hundesyge

H = hepatitis = smitsom leverbetændelse
P = parvovirus

Disse 3 kalder vi grundvaccinerne, og det er de vigtigste vaccinationer, og det er vigtigt at så stor en del af hele vores hundepopulation er vaccineret mod disse sygdomme, da de desværre ofte ender med døden.

Når din hvalp er vaccineret mod disse 3 sygdomme som 8, 12 og 16 uger så skal den revaccineres (=gen-vaccineres) senest når den bliver 1 år. Og herefter holder denne vaccine i 3 år Udover ovenstående har vi følgende sygdomme som vi ligeledes vaccinerer imod:

Pi = Parainfluenza, dette er en del af det kompleks vi kalder ”kennelhoste” og er en luftvejslidelse. Denne vaccine holder kun 1 år, og en vaccination af hund skal derfor udføres hvert år mod denne for at være dækket.

Bb = bordatella broncoseptica, dette er ligeledes en del af ”kennelhoste”-komplekset, men i modsætning til parainfluenza som er en virus, så er Bb en bakterie, og denne vaccine gives som dråber i næsen. (din hund skal ikke stikkes i næsen, men dråberne skal ind i næsen og optages over slimhinden). Denne vaccine holder ligeledes kun 1 år.

Det er vigtigt at huske på, at selvom en hund er vaccineret mod kennelhoste, så kan den rent faktisk godt få kennelhoste alligevel. MEN så vil den ofte ikke blive så hårdt ramt som hvis den ikke var vaccineret.

L = leptospirose:

Leptospirose er en bakteriel infektion som overføres med rotter, og andre små gnavers urin. Leptospirose er som den eneste af de sygdomme, jeg har nævnt indtil nu, en zoonose, hvilket betyder at den kan smitte til mennesker.

Før i tiden blev denne vaccination af hund næsten kun anbefalet til unge nysgerrige hunde, og jagthunde som færdes meget i vådområder, MEN eftersom det stort set er umuligt at forudsige hvor rotterne færdes og hvor de tisser, er leptospirose-vaccinen derfor standard her hos os.

Leptospirose-vaccinen holder 1 år ad gangen.​

R = rabies:

Rabies kaldes også hundegalskab og det er en virus som rammer nervesystemet. Rabies er en zoonose, dvs den kan smitte til os mennesker. Det er en sygdom som er meget alvorlig og kan ende med døden. Rabies er fundet hos ganske få flagermuse i Danmark, ellers er vi heldigvis fri for denne frygtelige sygdom. Rabies vaccinen giver vi kun til hunde som skal rejse ud og ind af landet, og det er ikke et frivilligt valg, det er lovpligtigt. Vaccinen skal kun gives én gang og den er gyldig i 3 år ad gangen. (eneste krav til dette er blot, at hvalpen skal være over 12 uger når den får rabiesvaccinen)

H = herpesvirus:

Vaccination mod herpesvirus indgår ikke i et standardvaccinationsprogram for hunde. Det er en vaccination som anbefales til drægtige tæver, da herpes kan være årsag til dødfødte hvalpe eller hvalpe som efter fødslen bliver svage og dør kort tid efter. Hvis en voksen hund bliver smittet med herpes vil det oftest gå ubemærket hen.

Leshmania:

Leshmania hører til gruppen af sygdomme vi kalder ”middelhavssygdomme”, da sygdommen typisk findes i og omkring middelhavslandene. Det er ikke en vaccination af hund som vi standard bruger i Danmark, men derimod kun giver til hunde som skal rejse til Sydeuropa​

Borrelia:

Den sidste af de vacciner som vi har tilgængelig på det danske marked, er en vaccination som beskytter mod visse typer af borrelia. Det er heller ikke en vaccine som bruges standard, men den kan bruges i visse tilfælde. Jeg vil lige tilføje at jeg altid vil anbefale effektiv og rutinemæssig forebyggelse mod flåter for at undgå Borrelia.

5 store stjerner

Wauv….sikke en faglighed, service og venlighed 🤩

5 store ⭐⭐⭐⭐⭐ til jer 🙂  Jeg kommer glad og gerne med mine kaniner igen 🐰🐰

Jette Klostergaard via Facebook

Helt fantastisk dyrlæge

Helt fantastisk dyrlæge og veterinær sygeplejerske. Utrolig venlig, lyttende, smilende og imødekommende. Jeg er Utroligt glad og afslappet når mine hunde er på besøg ved jer. ​

Mvh Vivi Buus​​

Vivi Buus via Facebook

Den mest fantastiske dyrlæge

Den mest fantastiske dyrlæge man kunne ønske sig. Super dygtig, imødekommende og så god med både dyr og ejere. 

​Selvom det er træls med syge dyr, er det altid en fornøjelse at komme forbi Julie🤗  

Lea Loftager Dall Hansen via Facebook

Meget sød og ærlig dyrlæge

Meget sød og ærlig dyrlæge ,kan kun anbefale hende og vil fremover bruge klinikken ,selvom jeg sagde farvel til min elskede pels dreng var det et smukt fredfyldt farvel ,som foregik herhjemme ❤ Julie har efterfølgende spurgt ind til mig og svaret på mail, kun plus herfra .

Lene Toft via Facebook

Hvordan kan vi hjælpe?

Kontakt Lillebælt dyreklinik

Telefon

93 83 73 35

Adresse

Kirkestræde 2, ​7000 Fredericia​

Klik her for rutevejledning

Sociale medier​

Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

​Vi svarer hurtigst muligt.