LILLEBÆLT DYREKLINIK ER LUKKET PR. 1. DECEMBER

Vi takker af for denne gang - og håber at se jer alle på vores nye arbejdsplads hos Erritsø Favna Dyreklinik.

Faciliteter​

​Laboratoriefaciliteter​

Som dyrlæge med særlig interesse indenfor allergi- og hudlidelser er mikroskopet et uundværligt hjælpemiddel. Det skal bruges mange gange dagligt, og vi har på Lillebælt Dyreklinik investeret i et af de bedste mikroskoper på markedet. Ved udtagelse af blodprøver kan vi have svar på visse prøver med det samme, andre prøver forbehandles i vores laboratorie og sendes derefter til eksternt laboratorie hvor vi har resultatet dagen efter. Vi råder over udstyr til fuld analyse af urin.​​

​Klinikfaciliteter​​

Klinikken råder over et lyst og indbydende venteværelse med salg af foder og diverse håndkøbsprodukter. Fra venteværelset er der adgang til et stort og lyst konsultationsrum. Jeg er særlig glad for indretningen af dette rum, da det er væsentlig større end de konsultationsrum jeg tidligere har arbejdet i, og det er udstyret med store vinduespartier hvor det er muligt at kigge ud, men ikke ind. Dette vil medvirke til at især hunde ikke vil føle sig indespærrede og det reducerer stressniveauet. Bagest i klinikken findes operations- og tandafsnit, laboratorie, bur- og opvågningsrum samt toilet.​

​Operationer​​​

På Lillebælt Dyreklinik foretager vi alle almindelige kirurgiske indgreb som kastrationer, sterilisationer, kirurgisk extraktion af tænder, tandrens med ultralyd, operation for livmoderbetændelse, fjernelse af blæresten, fjernelse af fremmedlegemer fra mave-tarm system samt fjernelse af hudtumorer. Da vi ikke går på kompromis med vores faglighed og sikkerheden af familiens 4-benede medlemmer har vi på Lillebælt Dyreklinik investeret i det nyeste og mest sikre anæstesiudstyr. Det betyder, at ved ALLE operationer bliver dit kæledyr koblet til vores anæstesiapparat og overvågningsudstyr. Dit kæledyr bliver ligeledes lejret på varmepude og ved alle længerevarende procedurer bliver der tildelt tempereret væske via kateter i en blodåre.​

​​​​​Konsultationsydelser

På Lillebælt Dyreklinik tilbyder vi: Konsultationer, Hjemmekonsultationer, Vaccinations- og sundhedsundersøgelser, Udredning af Øre-, hud-, og allergiproblemer, Udarbejdelse af pas, Chipmærkning, Aflivning herunder hjemmeaflivninger, Ultralydsscanning herunder drægtighedsscanning​​​

5 store stjerner

Wauv….sikke en faglighed, service og venlighed 🤩

5 store ⭐⭐⭐⭐⭐ til jer 🙂  Jeg kommer glad og gerne med mine kaniner igen 🐰🐰

Jette Klostergaard via Facebook

Helt fantastisk dyrlæge

Helt fantastisk dyrlæge og veterinær sygeplejerske. Utrolig venlig, lyttende, smilende og imødekommende. Jeg er Utroligt glad og afslappet når mine hunde er på besøg ved jer. ​

Mvh Vivi Buus​​

Vivi Buus via Facebook

Den mest fantastiske dyrlæge

Den mest fantastiske dyrlæge man kunne ønske sig. Super dygtig, imødekommende og så god med både dyr og ejere. 

​Selvom det er træls med syge dyr, er det altid en fornøjelse at komme forbi Julie🤗  

Lea Loftager Dall Hansen via Facebook

Meget sød og ærlig dyrlæge

Meget sød og ærlig dyrlæge ,kan kun anbefale hende og vil fremover bruge klinikken ,selvom jeg sagde farvel til min elskede pels dreng var det et smukt fredfyldt farvel ,som foregik herhjemme ❤ Julie har efterfølgende spurgt ind til mig og svaret på mail, kun plus herfra .

Lene Toft via Facebook

Hvordan kan vi hjælpe?

Kontakt Lillebælt dyreklinik

Telefon

93 83 73 35

Adresse

Kirkestræde 2, ​7000 Fredericia​

Klik her for rutevejledning

Sociale medier​

 
 
 
 
Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

​Vi svarer hurtigst muligt.