Helene er nyeste skud på stammen. Hun blev uddannet dyrlæge i 2021 og den 1. juni i år blev hun ansat på Lillebælt Dyreklinik.
Helene bor på Østfyn med sin FT Springer spaniel ved navn Maggie, sine to heste, og sidst men ikke mindst, sin kæreste Søren.
De dage Helene ikke er hos os, arbejder hun på sin egen Dyreklinik på Fyn. Fritiden går med at være sammen med kæresten og dyrene.
Helene bestræber sig altid på at give både klienter og patienter en god oplevelse ved at være ved dyrlægen.
Her finder du Helene på klinikken:
- I konsultationsrummet, hvor hun tilser og behandler hunde, katte og andre kæledyr.
- I telefonrøret når I ringer ind for at bestille en tid eller har spørgsmål.
- I operationsrummet hvor hun er i fuld gang med at udføre operationer på store og små kæledyr.
- Generelt er hun at finde på hele klinikken, i færd med at sprede smil og godt humør.