Tandbehandling hos kat

Her på Lillebælt Dyreklinik er vi virkelig bidt af tænder. Derfor har vi samlet lidt information, så du nedenfor kan blive klogere på mulighederne for tandbehandling hos kat.

En sund tandhygiejne er utroligt vigtigt for kattens overordnede sundhed, og det kan simpelthen ikke siges nok gange, hvor vigtigt det er, at vi holder øje med deres tænder og får tænderne efterset minimum 1 gang årligt.

Det er især også vigtigt da den øgede levealder som vores kæledyr generelt opnår sammenlignet med for bare 20-30 år siden, bl.a. kan tilskrives det øgede fokus der er kommet på deres tænder, og at vi generelt er blevet bedre til at opdage og behandle tandproblemer inden det er for sent.

Få en pris på tandbehandling af din kat - Vi giver et gratis tandtjek

Hvis du ønsker at kende prisen på behandling af din kat's tænder, så tilbyder vi her hos Lillebælt Dyreklinik altid et GRATIS tandtjek. Så kan du være sikker på om en tandbehandling er nødvendig og i samme omgang kan vi også give et estimat på prisen for tandbehandling hos kat.

 

Selve tand-undersøgelsen

I forhold til selve tand-undersøgelsen, er det vigtigt at huske, at vi kun kan se toppen af tænderne (”toppen af isbjerget”). Resten er derfor gemt under overfladen, nede i kæbeknoglen, og den eneste måde vi kan få adgang til at se hvad der foregår i dybden, det er simpelthen ved at optage et røntgenbillede.

Rigtig mange katte lider desværre af tandresorptioner. Tandresorptioner er en meget smertefuld lidelse hvor kattens egen krop simpelthen begynder at nedbryde tanden med smerte og ubehag til følge. Tandresorptioner er en af de eksempler hvor det kræver røntgen for at stille diagnosen. Nogle gange er resorptionerne så omfattende at det tydeligt kan ses med det blotte øje, men i langt de fleste tilfælde kræver det røntgen for at stille diagnosen nøjagtigt.

Jeg møder mange katteejer som siger: ”hmm, det var da mærkeligt, nu har vi haft katte de sidste 40 år, og vi har aldrig før haft en kat med tandresorptioner”

Her er det meget vigtigt at tænke på, at vi dyrlæger, takket være forskning, er blevet meget dygtigere til at diagnosticere og behandle disse problemer. Og derudover var der jo heller ikke så mange dyrlæger som havde tandrøntgen til rådighed for bare 20 år siden.

Nedenfor kan du se nogle eksempler på parodontose og på hvor uundværligt et hjælperedskab vores tand-røntgenapparat er, og hvor stor betydning det har for en korrekt behandling:

Firmainfo

Lillebælt Dyreklinik
Kirkestræde 2, ​7000 Fredericia
CVR: 38772570

Kontaktinfo