Generelt om bedøvelse og operation af kat

Hvis din kat skal have foretaget en operation og du derfor vil vide mere om proceduren bag, kan du på denne side læse lidt om bedøvelse og operation af kat hos Lillebælt Dyreklinik. Her på Lillebælt Dyreklinik foretager vi langt de fleste almindelige operationer, herunder:

  • Kastration
  • Sterilisation
  • Fjernelse af knuder i huden
  • Operation for livmoderbetændelse
  • Kejsersnit
  • Spaltning af bylder (fx efter slagsmål med anden kat)
  • Fjernelse af blæresten
  • Fremmedlegeme-operationer (hvis fx en genstand har sat sig fast i tarmsystemet)
  • Kirurgiske ekstraktioner af tænder

 

Er der tale om operation for mere specialiserede lidelser, som fx et sprunget korsbånd, avancerede øjenoperationer, komplicerede frakturer eller fx en ny hofte, så er det ikke operationer vi foretager her på klinikken, MEN jeg kan henvise dig til en af mine kollegaer rundt om i landet som er dygtigst til lige præcis den problemstilling din kat har.

 

Bedøvelse:

Når vi opererer så kræver det naturligvis at katten er bedøvet.

Det er et stort ansvar at bedøve et dyr, og det er en opgave som vi tager meget alvorlig, og det er ligegyldigt om det er et meget simpelt indgreb, eller om det er en længerevarende operation.

Derfor har vi her på klinikken investeret i det mest moderne og mest sikre anæstesi-apparat og alle vores bedøvelsespatienter bliver nøje overvågnet under indgrebet, både med vores overvågningsudstyr, men ligeledes af en uddannet autoriseret veterinærsygeplejerske. Vi går ikke på kompromis med dit dyrs sikkerhed.

Du kan gennem videoen nedenfor blive klogere på bedøvelse og hvordan vi gør her på stedet:

Nedenfor kan du se et eksempel på hvor frisk og vågen man er efter en operation, når der bliver brugt en sikker og hurtig omsættelig form for bedøvelse. Katten i dette eksempel er blevet kastreret og øretatoveret.

Læs mere om vores Ydelser og Priser