Generelt om bedøvelse og operation af hund

Hvis din hund skal have foretaget en operation og du er interesseret i proceduren bag, kan du på denne side læse lidt om, hvordan bedøvelse og operation af hund foregår hos Lillebælt Dyreklinik. Her på Lillebælt Dyreklinik foretager vi langt de fleste almindelige operationer, herunder:

  • Kastration
  • Sterilisation
  • Fjernelse af knuder i huden
  • Operation for livmoderbetændelse
  • Kejsersnit
  • Operation for mavedrejning
  • Fjernelse af blæresten
  • Fremmedlegeme-operationer (hvis fx en genstand har sat sig fast i tarmsystemet)
  • Kirurgiske ekstraktioner af tænder

 

Er der tale om operation for mere specialiserede lidelser, som fx et sprunget korsbånd, avancerede øjenoperationer, komplicerede frakturer eller fx en ny hofte, så er det ikke operationer vi foretager her på klinikken, MEN jeg kan derimod henvise dig til den af mine kollegaer rundt om i landet som er dygtigst til lige præcis den problemstilling din hund har.

 

Bedøvelse:

Når vi skal operere din hund kræver det naturligvis at den er bedøvet.

Det er et stort ansvar at bedøve et dyr, og det er en opgave som vi tager meget alvorlig, og den indstilling har vi, hvad end der er tale om et meget simpelt indgreb, eller om det er en længerevarende operation.

Af denne grund har vi her på klinikken investeret i det mest moderne og mest sikre anæstesi-apparat og alle vores bedøvelsespatienter bliver nøje overvågnet under indgrebet, både med vores overvågningsudstyr, og ligeledes af en uddannet autoriseret veterinærsygeplejerske. Hos os går vi ikke på kompromis med dit dyrs sikkerhed.

Du kan gennem videoen nedenfor blive klogere på bedøvelse og hvordan vi gør her på stedet:

Læs mere om vores Ydelser og Priser